Vores hverdag

Vores hverdag er meget struktureret, dette for at skabe genkendelighed og tryghed for det enkelte barn.
Rasleægget åbner kl. 7.15 alle ugens dage. Kl. 9.00 samles vi alle ved bordet og spiser frugt, grønt eller hjemmebagt brød- som børnene ofte er med til at bage.
I tidsrummet kl. 9-11 leger vi, spiller, laver kreative aktiviteter, går ture eller hvad vi nu har planlagt.
Kl. 11 spiser børnene deres medbragte madpakke, hertil drikker vi vand eller økologisk letmælk.
Mellem kl. 11.30-12  får alle en ren ble og bliver puttet i deres barnevogne udenfor.
Det er meget forskelligt hvor længe børnene sover, nogen én halv time- andre 3 timer. Vi anbefaler at børnene ikke vækkes.  Kl. 14 får de børn der er vågne, tilbudt deres eftermiddagsmad.
Herefter rydder vi af bordet og fejer og så er det tid til at læse, lege og hygge, eller bare sidde og vågne stille og roligt hos en af de voksne.

Lukket for kommentarer.